


En del af Bondelauget

Mols Food er en del af foreningen Bondelauget. Bondelauget samler en række producenter, der arbejder sammen for at levere gode og bæredygtigere råvarer til vores lokalsamfund. Ugentligt kører vi råvarer ind til butikken i Ebeltoft, der har åbent torsdag-lørdag. Derudover leverer vi også til Bondelaugets marked i Maltfabrikken. Markedet finder sted 1. lørdag i måneden, dog hver 2. lørdag juni-september og ikke i vinterhalvåret.
Bondelauget udsprang fra et ønske om mere fællesskab mellem bønder på Djursland. Initiativet blev nedsat i februar 2024. Foreningen arbejder målrettet for at skabet et kendskab blandt befolkningen om hvor de kan få fat i grønt, skabe salgsveje og fælles løsninger for små producenter samt formidling om mad i sæson og regenerativt landbrug. Vi er glade for at være en del af ‘klubben’ og omstillingen mod en mere bæredygtig forsyningskæde.
Salg til private og samarbejdspartnere
På Eg Bygade 11 står vores lille gårdbutik med et udvalg af sæsonens friskt høstede sager. Her kan man købe frugt og grønt i sæson, krydderurter, blomster, nødder, honning fra egen biavl samt mostede, forgærede og syltede produkter. Butikkens udvalg følger årstiden og varierer derfor løbende. Følg gerne med på de sociale medier, hvor vi løbende opdaterer om sæsonernes udvalg og åbningstider.
Mols Food leverer derudover til vores samarbejdspartnerer:
Skal du bruge en større mængde friske råvarer, eller er du måske på udkig efter en leverandør af økologisk grønt, hører vi gerne fra jer. Kontakt os på info@mols-food.dk

